GreenMobility udvider til Sverige!
På trods for corona-krisens udfordringer og udskydelsen af vores launch i Sverige, er vi nu klar til at gøre gaderne i Malmø og Gøteborg grønnere.
"“Vi ser en grøn udvikling i Sverige, hvor man er langt fremme i forhold til den grønne omstilling. Jeg har glædet mig til at kunne give de svenske indbyggere mulighed for nem, grøn og billig mobilitet rundt i byerne, som vi nu kan,” siger Thomas Heltborg Juul, administrerende direktør for GreenMobility.
Grønne delebiler af genanvendelige materialer
Vores bæredygtige biler er lavet af genbrugt plastik og genanvendelige materialer. De udleder ingen skadelige stoffer, larmer mindre end andre biler og er tilgængelige for alle voksne med kørekort.
"“Vi reducerer vores aftryk på naturen ved at ændre på den måde, vi producerer og forbruger. For at mindske udslippet af skadelige stoffer kører vores biler udelukkende på vedvarende energikilder,” siger Thomas Heltborg Juul.
Den svenske flåde af biler består af elbiler ligesom i Danmark. Bilerne kører på strøm fra vedvarende energikilder og udleder ikke skadelige stoffer. Vores biler får bl.a. el fra vores samarbejdspartner i Sverige, Göteborg Energi. I både Malmø og Gøteborg er der Hotspots reserveret til GreenMobilitys brugere, hvor bilerne kan oplades på flere af Hotspottene.
Mellem Malmø og København
I første omgang er det ikke muligt at køre i en GreenMobility bil til og fra Sverige. Vi arbejder dog på at gøre det muligt at kunne køre over broen til Sverige i en dansk-registreret GreenMobility bil og tage tilbage igen. Mere info følger.